Ørritslevvej 74, 5471 Søndersø

Ørritslevvej 74 - 5471 Søndersø

Landlige omgivelser og alligevel tæt på by og god logistik.
- 1,5 km fra Søndersø by med busstop lige udenfor døren, som kører til f.eks. Nordfyns Gymnasium og Odense adskillige gange i døgnet. Motorvejen nås indenfor ca. 10 min. og Odense 15 min.

Sætter du pris på kvalitet, masser af plads og lavt energiforbrug - så er Ørritslevvej 74 en stærk mulighed

Denne ejendom er gennemistandsat over seneste 15 år, med bolig i tre plan, placeret på stor grund.
Udover boligen er der værksted, garage, dobbelt carport og hobbyrum - som sammen med grundens størrelse på ca. 9000 kvm kan rumme både erhverv eller pladskrævende hobby/dyrehold.

Et stort plus ved ejendommen er det lave energiforbrug som skyldes det store solcellepanel, bygningernes høje kvalitet/fin klimaskal og Baxi stokerfyret med silo til træpiller, som blæses direkte ind, så man slipper for at påfylde selv.

Et andet kendetegn er den høje kælder, som betyder at hele huset ligger højt med udsigt fra de mange store vinduer og fra terrassen fås et enestående udsigt ud over haven og markerne i baggrunden.

Hele ejendommen mod vejen er skærmet af med støjabsorberende hegn og jordvold, som betyder at trafikken ikke har den store betydning.

Boligen indeholder i stueplan: entré, trappe til 1.sal, opholdsstue, spisestue, køkken-alrum samt udgang til terrasse. På 1.salen findes toilet, badeværelse samt 5 værelser hvoraf et har lille altan og et andet har hems. Den fulde kælder indeholder badeværelse, stort vaskerum/bryggers samt et stort rum, et mindre rum og et viktualierum.

Denne ejendom fik forskønnelsesprisen i 2011 og det er der mange gode grunde til - kom og få syn for sagen ved at booke en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.